Thomas stopper hos TeamOsteo!
Til alle mine patienter i TeamOsteo
Jeg har valgt at stoppe hos TeamOsteo, og har sidste dag d. 20. juni 2024.
Jeg har taget skridtet, for at forfølge en 6 år gammel drøm, om at starte en klinik for personer der har pådraget sig en hjernerystelse. Det bliver sammen med Lone Johannesen, der er speciallæge i alm. medicin og medejer af klinikken.
I 2020 gennemførte jeg et omfattende kursus i hjernerystelse via det førende Canadiske udrednings- og behandlingskoncept, Complete Concussions. Dette et globalt koncept, der indeholder grundig udredning og helhedsorienteret behandling af hjernerystelse.
Vores klinik, der hedder Klinik For Hjernerystelse, er den første klinik i Danmark der er blevet certificeret til at bruge dette koncept, hvilket vi er stolte af. Som navnet antyder, er denne klinik udelukkende for patienter der har pådraget sig en hjernerystelse (ny eller gammel).
De sidste detaljer er nu ved at være på plads, og klinikken kommer til at ligge i Hinnerup.
Klinikkens hjemmeside kommer op at køre inden længe, og kan findes på www.KlinikForHjernerystelse.dk.
På hjemmesiden vil patienter, pårørende og andre med interesse i området, kunne finde information og få oplysninger om, hvordan man booker tid til et udrednings- og behandlingsforløb hos os.
Jeg takker for den gode tid jeg har haft med Tina og mine patienter, og ønsker alle et godt helbred fremover.
Patienter der er i forløb hos mig med hjernerystelse, er velkomne til at følge med mig i den nye klinik.
Tina fortsætter i TeamOsteo sammen med Katrine, dog i nye lokaler på Christiansgade 8, 8000 Aarhus C. Katrine har første dag i de nye lokaler d. 4/6, mens Tina starter op det nye sted d. 12/6. Nuværende patienter vil ligeledes blive informeret om dette pr. mail.
Med venlig hilsen Thomas Heesgaard