Et stramt tungebånd (ankyloglossi) kan give mange udfordringer afhængig af alder. Ved babyer kan amningen være en udfordring, fordi tungen ikke kan danne tilstrækkelig vacuum rundt om brystvorten. Dette kan give sig til udtryk ved:

  • kliklyde
  • babyen sluger meget luft
  • babyen bliver urolig ved brystet
  • babyen falder i søvn ved brystet
  • sutteblæner på over- og underlæbe
  • moderens produktion falder, fordi brystet ikke bliver stimuleret nok
  • hyppige, langvarige amninger

For moderen kan det give symptomer i form af:

  • smertefulde amninger
  • brystbetændelse, fordi brystet ikke bliver tømt ordentligt
  • revnede brystvorter
  • sår på brystvorterne

Disse problemfyldte amninger kan medføre reflux, fordi babyen sluger for meget luft (aerofagi), som derfor fylder i mavesækken og presser på mavesækkens indhold, så noget af den ryger tilbage i spiserøret. Den megen luft kan også føre til mavekneb og luft i maven.

Ved større børn kan stramt tungebånd give symptomer i form af:

  • spisevanskeligheder (kræsen/småtspisende)
  • dårlig synkefunktion pga. tungens manglende bevægelighed
  • udtaleproblemer
  • fordøjelsesproblemer
  • kæbe/tandproblemer. Skæve tænder/manglende plads til tænder pga. smal gane.

Hvis man har mistanke om stramt tungebånd er det vigtigt at få det undersøgt. Hos Team Osteo er det Tina der står for denne undersøgelse. Tina har stor erfaring med babyer og ser dagligt babyer og børn med stramt tungebånd. Tungebåndet stramhed skal altid vurderes sammen med symptomerne, så man ikke klipper unødvendigt. I første omgang forsøges altid med et par osteopatiske behandlinger for at se, om spændingerne omkring tungen og generelt i kroppen kan blive løsnet. Hvis der ingen effekt er efter 2 behandlinger er et klip af tungebåndet ofte nødvendigt. I nogle tilfælde vælger forældre at tage til Holland, idet der findes en specialist i klip af tungebånd. Mere info på: www.tonguetieclinic.com. Der anbefales en osteopatisk behandling så tæt på et klip så muligt og senest et par dage efterfølgende. Dette gøres for at sikre, at alle kompensatoriske spændinger fjernes, så tungebåndet ikke vokser for stramt sammen igen. Desuden laver forældrene aftercare på babyen/barnet i 6-8 uger (https://www.drghaheri.com/aftercare/)

Hvis du vil have din baby vurderet, er du velkommen til at bestille tid ved Tina under onlinebooking. Der er mulighed for akuttider ved at sende en mail på info@teamosteo.dk